Fejl
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min
(0 viser) 
Her kan du finde svar på problemer med din motor eller Gearkasse og optimering af motor ydelse (Tuning)

EMNE: 530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min

Sv: 530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min 12 år, 1 måned siden #3357

  • plpoulsen
Hej BenAnd,

Når man udskifter DPF så skal man nulstille "DPF Adaptionsværdierne", Det vil sige at der i DDE bliver nulstillet den lagrede data for askemængden i filtret (det er reelt det der er slidtagen på DPF, da der bliver en lille mængde aske tilbage efter hver regenerering)

Nulstillingen af adaptionerne genindlærer også kalibrering af DPF's differenstryksensor.

Hvis man montere det nye DPF uden at nulstille adaptionsværdierne, vil DDE behandle det nye DPF på samme vilkår som det gamle, hvilket vil sige det muligvis er afbrudt for regenerering og derfor efter kort tid vil stoppe til. Det er dog ikke sådan at der er nogen styreenhed eller lignende på DPF, så man vil godt kunne lave denne nulstilling efterfølgende og derved redde det nye filter.

Men det jeg var lidt i det røde felt over i denne sag, var at et værksted skifter en del uden at konstatere hvorfor den er blevet defekt og om defekten er en følgeskade af noget andet som bilen måske stadig fejler.
I min verden skal en korrekt udført diagnose altid efterfølges med en klarlæggelse af "root of cause".

Mvh Per

Sv: 530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min 12 år, 1 måned siden #3358

  • BenAnd
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 550
  • Karma: 13
Hej Per

Som jeg skrev basere min viden sig udi dette emne sig udelukkende på den information jeg har fra mit aut. BMW værksted , og her fortalte de mig for år tilbage at såfremt man monterede nyt DPF uden at nulstilling denne , så ødelagde man det nye DPF filter , det er så også i tråd med det du beskriver ( hurtig tilstopning grundet manglende evne for regenerering ) , der hvor din og deres forklaring "kollidere" so to speak , er mht. om man kan nulstille efterfølgende når først der er kørt med det nye DPF enhed , kan forestille mig at i deres tilfælde havde bilen kørt nøjagtig så længe at DPF'en igen stoppede , og ja så er der vel ikke meget at "redde" ved en nulstilling ( igen nyt DPF OG nulstilling ).

Ja har men en fejl er det altid god fag-etik at søge "baglæns" og forsøge at finde årsagen ( kan desværre i nogen tilfælder være umuligt ) , og derved at forebygge at fejlen/skaden kommer/opstår igen kort efter.

Mvh
BenAnd

Sv: 530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min 12 år, 1 måned siden #3359

  • Peter530d
  • IKKE ONLINE
  • Senior Boarder
  • Indlæg: 74
  • Karma: 0
Ok tak begge for svar.

Det må være dét der er sket, Per. De har simpelthen ikke nulstillet data og den har så troet at det stadig var det gamle DPF der sad på. Den regenererde nemlig slet ikke på noget tidspunkt hvilket undrede mig meget da jeg som regel kan høre og mærke på bilen og motoren når den regenerer (den hæver vistnok temperaturen ved at give lidt ekstra brændstof) og det giver udstødningen dejlig dyb motorlyd.

Da den var stoppet til blev det nye filter afmonteret og sendt til rensning. Da de monterede det igen havde de så fundet ud af at de skulle nulstille den. Og nu kan jeg se og mærke at den opfører sig normalt mht. at regenere med jævne mellemrum igen.


Mvh

Peter

Sv: 530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min 12 år, 1 måned siden #3361

  • plpoulsen
Hej BenAnd,

Tror måske jeg misforstod dig før, for troede du havde fået at vide at DPF ville blive ødelagt (fordi det nye DPF blev registreret som brugt), hvis ikke det var blevet nulstilet før monteringen

Men ja hvis man ikke nulstiller adaptionerne og så køre til det blokere fuldstændig, så er DPF "ødelagt" dog bør man have mærket der var noget galt med bilen, inden det kommer så langt og så kan man være heldig at redde DPF ved hjælp af en statisk regenerering eller i grovere tilfælde ved at sprøjte en stærk base ind i DPF og derved rense det.

Men det er et af de steder hvor BMW skiller sig ud i forhold til mange andre bilmærker, for der skal utrolig meget til før der tænder en fejllampe som sender kunden på værksted. Men det er sikkert pga at BMW går ud fra ejeren holder originalt service og derved får udlæst fejllager når den er til service.

Men i denne her sag, hvor filteret stopper til så kort tid efter, er jeg så den eneste der synes at kunden burde være fritaget fra den sidste regning på rens af DPF osv? Dengang værkstedet konstaterede at DPF var stoppet kunne de jo udlæse den udregnede værdi for askeindholdet og så vurdere om DPF simpelthen var færdig pga alder/slid og var det ikke grunden, så burde de jo finde den virkelige årsag til det var stoppet til. Se historik for regenereringer osv. Det er jo ikke raketvidenskab for en uddannet mekaniker/tekniker at analysere lidt på data og ellers bruge sin sunde fornuft.

Mvh Per
Sidste redigering: 12 år, 1 måned siden af .

Sv: 530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min 12 år, 1 måned siden #3362

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
plpoulsen skrev:
Hej BenAnd,

Men i denne her sag, hvor filteret stopper til så kort tid efter, er jeg så den eneste der synes at kunden burde være fritaget fra den sidste regning på rens af DPF osv? Dengang værkstedet konstaterede at DPF var stoppet kunne de jo udlæse den udregnede værdi for askeindholdet og så vurdere om DPF simpelthen var færdig pga alder/slid og var det ikke grunden, så burde de jo finde den virkelige årsag til det var stoppet til. Se historik for regenereringer osv. Det er jo ikke raketvidenskab for en uddannet mekaniker/tekniker at analysere lidt på data og ellers bruge sin sunde fornuft.


Per

Her rammer du et meget ømt punkt. For jeg kan godt forstå at et lille værksted der ikke er vant til at skrue på BMW vil have betaling for en fejl de indirekte har været skyld i. Men vi er slet ikke uenige i at det er moralsk forkert, og jeg ville heller aldrig byde nogen af mine kunder den oplevelse.

Det er desværre ofte set at mange vælger efter prisen på værkstedet, og så er det ligegyldigt hvor god man er til BMW det skal bare være billigt. Men ofte fører det nogle ærgrelser med som man ikke havde regnet med.

Det er synd at de værksteder der ikke ved nok om BMW falder for at tage bilen ind på værkstedet. For så ender man op med de problemer som er beskrevet i denne tråd. Det gælder også for de kunder som ikke er gået efter prisen, men blot et ønske om at få løst deres problem.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV

Sv: 530d E60 tager ikke gassen - stopper v. 3100 o/min 12 år, 1 måned siden #3363

  • plpoulsen
Hej Kenn,

Havde det været et andet bilmærke end BMW ville de stå i samme problem, hvis de udskifter DPF uden at nulstille adaptionsværdierne. Så derfor mener jeg at værkstedet har lavet en grundlæggende fejl, som ikke er rimelig kunden skal betale for.

Det værksted skulle da helt holde sig fra at lave nyere dieselbiler, hvis de ikke engang har styr på de basale ting som hvordan DPF virker og hvilke informationer der er vigtige i forbindelse med fejlfinding/reparationer.

Kan godt være det er hårde ord, men jeg mener bare man bør have en faglig stolthed og ansvarsfølelse når man får lov at udføre et stykke arbejde på en anden persons bil.

Mvh Per
Tid til at oprette siden: 2.35 sekunder