I denne tråd gennemgår vi alt der har med BMW’s El modeller. Det lige fra at importere en bil fra udlandet, til dagligt brug og udfordringer. Sidst men ikke mindst skal vi have samlet en masse gode tips og tricks.
En af de mange fordele der er ved at have en BMW i3 er at der løbende kommer ny software til bilen. Det betyder at man hos ingeniørerne på BMW fabrikken forsætter med at optimere og forbedre de styremoduler der sidder i bilen. Det gør at man løbende kan få de forbedringer som helt nye BMW i3 i dag bliver leveret med fra fabrikken, i hvert fald softwaremæssigt.
Bilen køres ind på værkstedet og gøres klar til at få opdateret software. Det kræver blandt andet at man læser nogle koder og så sætter en lader på bilen.
Bilens højvolt skal slås fra, og for at være sikker på at der ikke er nogen der ved en fejl kommer til at tilslutte den igen under software opdateringen, så sætter man i lås i stikket.
For at sikre sig at ingen data eller kommunikation går tabt, så skal alle data tilslutninger forbindes med ledning.
Da højvolt systemer er frakoblet, kommer der en advarsel på bilens Idrive skærm. Der er en speciel producere man skal gå efter, for at nå til dette billede. Det er super vigtigt at man ikke bare hiver stikket foran og så tror det er rigtigt. For så risikere man at bilen skal fjernes med en autotransporter, for bilen lukker ganske enkelt alle højvolts komponenter ned.
Dele af denne besked er skjult for gæster. Log på eller registrer for at se det.
Her er bilen koblet op på vores computer og er ved at få opdateret softwaren. Systemet opdaterer flere moduler i bilen på samme tid. Tiden man kan se nedenfor er ikke til at regne med, så det er derfor kunden får en lånebil at køre videre i.
Der er også ny software til bilens Idrive system, og så kan man følge opdateringen af software på skærmen inde i bilen samtidigt.
Under sådan en software opdatering bliver der kikket løbende til bilen, for at sikre sig at alt er som det skal være. For det ville ikke være sjovt at skulle starte forfra, eller skulle skifte moduler fordi man var uopmærksom.
Samtidigt med at alle moduler bliver opdateret, så holdes der også løbende øje med at spændingen på bilen hele tiden er høj nok. Som det ses her er der 56 % tilbage på batteriet.
Så er bilen ved at være færdig, så nu skal vi have justeret rattet og sat højvolten tilbage på bilen. De koder der er nævnt tidligere skal vi have tastet ind i bilen igen. For ellers vil bilen ikke køre igen.
Når software opdateringen af bilens styremoduler er overstået og bilen er startes op igen, så skal vi have opdateret bilens navigationssystem med sidste nye kortdata. Så er BMW i3 ejeren helt med fremme softwaremæssigt.
Imens der lægges nye kortdata i navigationssystemet så tilkobles bilen vores originale BMW i ladere, som vi har monteret på værkstedet.
Så er bilen færdig med at få opdateret sin modul software og bilens navigationskort er opdateret (NBT) der er samtidigt kodes nogle smarte funktioner i bilen, blandt andet at bilen altid starter i Eco Pro som det ses på billedet er bilens batteri fuldt opladet.
Dette med et fuldt opdateret batteri, det er en service der kommer med når vi får den ære at opdatere en BMW i3 ejeres bil. Så er det rart at man kan køre hjem herfra uden at tænke på at oplade bilen, men blot nyde de nye funktioner som en software / kodninger opdatering tilbyder.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 7 år, 11 måneder siden af kenn.