Fejl
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

BMW i3 Ladestikket vil ikke slippe.
(1 viser) (1) Gæst
I denne tråd gennemgår vi alt der har med BMW’s El modeller. Det lige fra at importere en bil fra udlandet, til dagligt brug og udfordringer. Sidst men ikke mindst skal vi have samlet en masse gode tips og tricks.
  • Side:
  • 1

EMNE: BMW i3 Ladestikket vil ikke slippe.

BMW i3 Ladestikket vil ikke slippe. 8 år, 5 måneder siden #5640

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
BMW i3 Ladestikket vil ikke slippe.

Jeg har netop haft den kedelige oplevelse at mit ladestik ikke ville slippe stikket som jeg satte i bilens ladestik for at oplade bilen. Jeg havde siddet med tænding på bilen i små 25 minutter for at høre radio og følge med i hvor meget strøm der var kommet på bilen. Slog tændingen fra og gik hen til hurtigladeren og trykkede stop opladning på skærmen. Så burde jeg kunne fjerne stikket i bilen og sætte det tilbage i opladeren. Det kunne jeg så ikke, prøvede at låse og åbne bilen nogen gange og det sad bare fast. Jeg hænger der ikke endnu så nedenfor her kan du se hvordan jeg kom videre.

Jeg var ikke klar over at der sad nogle udløser stik så skulle du være så uheldig at opleve at ladestikket ikke vil slippe din BMW i3 så er her løsningen til at komme videre igen. Det uanset om du har en BEV eller REX.


BMW_I_LADNING.1Large.JPG


Sådan ser det ud når bilen er tilsluttet min egen lader, der har jeg også et par gange oplevet at den ikke ville slippe stikket igen. Det har jeg dog klaret ved at åbne og låse bilen et par gange.

BMW_I_LADNING.2Large.JPG


Som det ses på billedet er der ikke nogen former for udløser knap eller andet der kan hjælpe hvis ladestikket ikke vil slippe bilen. Her lyser kantlyset som fortæller hvor langt ladningen er kommet, grønt. Da den ikke ville slippe ladestikket lyste den rødt.

BMW_I_LADNING.3Large.JPG


Når du har åbnet bagdøren i højre side at bilen har du nu, mulighed for at komme til det udløserstik som fabrikken har monteret, såfremt du kommer ud for at ladestikket ikke vil slippe bilen igen. Læg mærke til det skumgummi som sidder lige over den blå kant på panelet.

BMW_I_LADNING.4Large.JPG


Fjerner man det skumgummi kommer der 2 blå knapper til syne. Dem trækker man forsigtigt i og så er det muligt at løsne strømstikket fra bilen igen. Det er vigtigt du ikke hiver for hårdt i den, for så slipper de den arm som de skal udløse på låsen, som holder stikket fast på bilen.

BMW_I_LADNING.5Large.JPG


Sådan ser skumgummi dækslet ud, når man får det ud i hånden. En super simpel måde men dog ganske brugbar når man holder og bilen ikke vil slippe ladestikket igen.

BMW_I_LADNING.6Large.JPG


Når det skal monteres på bilen igen er der en klips på skumgummiet som skal passe i det hul der sidder i rammen på bilen. Så klikker den ind på plads og så er man videre igen.

BMW_I_LADNING.7Large.JPG


Har du en BMW i3 REX version som vi også kører i. Har der været nogle problemer med at tanken ikke vil udlufte sig. Bliver tanken ikke udluftet er det ikke muligt at tanke de 9 liter Benzin som er muligt der. Der findes der også en udløser knap.

BMW_I_LADNING.8Large.JPG


Den sidder også i venstre side lige ved siden af sprinklerpåfyldningen. Husk det er vigtigt at man kun hiver meget forsigtigt i den, for ellers hopper den af på låsen. Så skal bilen en tur forbi værkstedet, for at blive monteret igen. Er man rigtig uheldig kommer man ikke ikke videre lige med det samme. Så HUSK TRÆK FORSIGTIGT I UDLØSEREN.

BMW_I_LADNING.9Large.JPG


Når man først har set placeringen af udløseren til tanken, så er den faktisk umulig at undgå at få øje på efterfølgende.

BMW_I_LADNING.10Large.JPG


Så er det bare at komme ud og nyde sin BMW i3 og tanken om at man ikke behøver at være nervøs for at ladestikket ikke vil slippe eller tanken ikke vil udlufte sig. For nu kender du måden du klarer det på, hvis det også skulle ske på din BMW i3

Her på dette link. kan du se hvor nemt det er at lade på gader og stræder med din BMW i3
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 8 år, 5 måneder siden af kenn.
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 0.27 sekunder