Fejl
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Opdatering af BMW system Software.
(1 viser) (1) Gæst

EMNE: Opdatering af BMW system Software.

Sv: Opdatering af BMW system Software. 8 år, 8 måneder siden #5625

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Så er vi klar til at opdatere den pivfrække BMW i3 med ny software og parameter kodning. Så er man fri for at de indstillinger der er parameterkodet forsvinder ved en opdatering af softwaren. I forbindelse med ny software, lægger vi selvfølgelig også helt nye navigationsdata i bilens navigationsanlæg. I dette tilfælde 2017-1

BMW_i3_SOFTWARE.1Large.JPG


Det næste vi arbejder på er den nye type airconditions gas. Bilen bruger nemlig den nye type freon R-1234yf. Så bliver alt nemlig lavet og tjekket samtidigt.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV

Sv: Opdatering af BMW system Software. 8 år, 5 måneder siden #5643

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
BMW Software samt PSW kodninger

Som det nok kan læses herinde er det ikke kun nogle BMW modeller man kan opdatere med ny software. Det er vigtigt at man ikke snyder sig selv for at få de sidste nye funktioner, eller forbedringer.


BMW_SOFTWARE.200Large.JPG


Her er det en BMW X5 E70 der er kommet på værkstedet for at få opdateret sin software, samt tjekket at der er nok freon på bilens klimaanlæg. Sådan en BMW X5 E70 der aldrig er blevet opdateret med software tager små 8 timer fra start til slut. Til gengæld kan ejeren så efterfølgende se frem til at bilen bare kører bedre og ikke mindst længere på en tankfuld brændstof.

BMW_SOFTWARE.201Large.JPG


Denne BMW X5 E70 Har fra fabrikken monteret CIC navigation og derfor skal vi også have monteret et Most (Lysleder) stik så vi kan få opdateret den del af bilens system også. Det er en af grundende til at det tager så langt tid at opdatere bilens software. Det er væsentlig langsommere end det nye Ethernet som de nyere BMW modeller kommer med, det er dette system alle de nyere F og G modeller blandt andet også kommer med.

BMW_SOFTWARE.202Large.JPG


Som det ses holder den næste BMW X5 E70 allerede klar til at komme ind på værkstedet, når den anden er færdig. Faktisk så har der lige været 3 på værkstedet for at få opdateret software. Det bliver spændende at høre om de også kan se en klar forbedring af brændstof økonomien som flere andre har nævnt.

BMW_SOFTWARE.203Large.JPG


Da bilen lukkede ned for Mostdelen under opdateringen, så skulle vi have tilsluttet et af vores Icom Next til bilen for at opdateres bilens navigationssystem og forstærker. Det tager små 2 timer så det er som beskrevet et længere tidsmæssigt projekt at få opdateret en BMW X5 E70. Vi har også haft den nyere BMW X5 F15 på værkstedet og opdatere, der er det ikke så meget softwaren der er i fokus. Der er det nemlig alle smarte PSW kodninger som pludselig bliver muligt med den nyere software der hører til bilen.

Man kan blandt meget andet kode bilen så det er muligt at få kontakter og lydkilder op i head up displayet. Så kan man kikke ud af forruden imens man vælger radiokanal eller skal ringe til en kontaktperson. Kode den irriterende Start / Stop funktion fra så den husker det sidste valg. Det betyder at man ikke hvergang man starter bilen skal trykke på knappen for at slå funktionen fra, for det husker den fra tidligere.

Alt afhængigt af hvad bilen har af udstyr, så kan man kode en masse smarte funktioner som ligger i de forskellige moduler fra BMW fabrikken af. De er blot ikke aktiveret.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV

Sv: Opdatering af BMW system Software. 8 år, 4 måneder siden #5650

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Som det kan læses i dette indlæg omkring opdatering af BMW software er det ikke kun software der opdateres hos BMW men så sandelig også rækken af nye BMW modeller. Det kan ses på den BMW F36 Grand Coupe vi netop har haft på værkstedet til parameter kodning.



BMW_NBT_EVO.7Large.JPG



Bilen er så ny at der er BMW fabriksgaranti på bilen, faktisk har den kun kørt 1600 km. Så det kan man godt kalde en ny BMW. Til trods for at bilen er leveret til kunden for under en uge siden er der allerede 5 moduler bilen ønsker at få software opdateret.


Opdateringen skal vi ikke klare her, da kunden ønskede at få kodet nævnte funktioner.

Husk af sidste valg på start stopknappen. (fra så motoren ikke slukker)

Spejle klapper ind ved låsning af bilen.

Lys i håndtag ved bakning. (smart når det er mørkt)

Osv.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 8 år, 4 måneder siden af kenn.

Sv: Opdatering af BMW system Software. 8 år, 1 måned siden #5675

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34


BMW F20 Software.

Der tegner sig en streg når helt nye BMW ejere kommer forbi værkstedet for at få opdateret bilens software eller til eller frakodet nogle funktioner i deres BMW. Den streg der nævnes er at folk ikke rigtigt tænker over at det er vigtigt at man har fundet en BMW model med det helt rigtige udstyr fra starten af.


BMW_F20_SOFTWARE.100Large.JPG



Denne nye BMW F20 vi netop har haft på værkstedet til softwareopdatering og kodning. Der ønskede kunden at få udskiftet udstyrskoden 6NH til 6NS det betyder at bilen ikke blot har et Bluetooth system men også kan streame musik fra telefonen ved hjælp af Bluetooth. For at denne funktion kan lade sig gøre kræver det at man udskifter den radioenhed der sidder i bilen fra BMW fabrikken af. Så nu var det ikke blot software eller en udstyrskode der skulle til. Nu krævede det at man ofrede små 10.000 kr. på en ombytningsenhed af radioen.

Kunden endte med at få softwareopdateret bilen og småkodet nogle smarte funktioner i bilen.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 8 år, 1 måned siden af kenn.

Sv: Opdatering af BMW system Software. 8 år, 1 måned siden #5705

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34


BMW Software opdatering.

Denne BMW F10 er leveret fra BMW fabrikken af som ministerbil. Det betyder at den er proppet med alt tænkeligt udstyr. Bilen var sidst opdateret med ny software i 2012. i forbindelse med software opdateringen fik bilen også lagt nyt navigationskort ind på Idrive systemet. Som toppen af kransekagen fik vi parameteret kodet bilen så mange af de skjulte funktioner blev brugbare.


BMW_F10_SOFTWARE_ICE.1Large.JPG


Det bliver spændende at høre fra kunden igen, når han har kørt nogle tankfulde brændstof. Der er nemlig ingen tvivl om at bilen ikke blot kører længere på en liter brændstof. Den har også fået et langt blødere og behageligere gearskifte.

Det kan faktisk føles som om man får en ny BMW efter en software opdatering. Så er det ligegyldigt om det som her en BMW F10 / 11 for det er samme følelse, for alle BMW modeller der er muligt at opdatere med forbedret ny modul software.

En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 8 år, 1 måned siden af kenn.

Sv: Opdatering af BMW system Software. 7 år, 11 måneder siden #5773

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Som det kan ses i denne tråd kommer der flere og flere BMW ejere ned på værkstedet for at få opdateret deres BMW med software. Ofte gøres det i forbindelse med en fejlsøgning.

BMW_F15_SOFTWARE.Large.JPG


Så inden man bare skifter dele på en BMW skal man have styr på at det oplevede problem ikke blot skyldes en softwarefejl. Denne BMW F15 skulle så have skiftet batteri og opdateret bilens navigationskort. Slutteligt fik den parameter kodet nogle smarte funktioner. Så er jeg ret overbevist om at de problemer kunden oplevede, er forsvundet, blot ved at bilen fik opdateret software samt monteret og kodet et nyt batteri.

Skulle det ikke være tilfældet er det nu langt mere seriøst at begynde at udskifte de dele der måtte drille. For nu er vi sikre på at det ikke blot skyldes for lav batterispænding ved start eller en fejl i softwaren.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Tid til at oprette siden: 0.48 sekunder