Fejl
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig
  • Side:
  • 1

EMNE: BMW E61 Udskiftning af glas.

BMW E61 Udskiftning af glas. 11 år, 8 måneder siden #4067

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
BMW E61 Udskiftning af glas.

En af de ting der er rigtigt morsomt når man drøfter glasskader på bilen, er at ofte kender man en der kender en som kan udskifte forruden, eller også sætter man sig ned og tager til takke med det tilbud som forsikringsselskabet har med et rudefirma. Det er med bilens glas eller ruder som med alt andet her i livet. Skal det laves rigtigt, tager det tid, og i hvert fald ikke noget man får gjort på en tilfældig parkeringsplads, bare fordi det er nemt. Det er nemlig ikke ret tit at nemme løsninger også er gode.

Her kan du se hvad vi mener det kræver at udskifte bilens forrude eller glas i almindelighed. Uanset om det er over forsikringen eller kunden der selv skal betale.


BMW_Glasskade.1Medium.JPG


Bilen køres ind på værkstedet og får som altid muligheden for at blive gennemvarm inden der bliver afmonteret noget på bilen. Da der skal adskilles en del beklædninger omkring forruden skal vi have lagt et tæppe så vi er sikre på at der er passet på bilen.

BMW_Glasskade.2Medium.JPG


Her har kunden været så uheldig at der er en sten der har ramt kanten af forruden, Det betyder at så kan ruden ikke afbøje slaget og så flækker den.

BMW_Glasskade.3Medium.JPG


Det er en rigtig god ide at sørge for at afdække i motorrummet, både for at passe på bilen men samtidigt kan man også være sikker på alt er monteret korrekt igen, for der må ikke være noget i overskud når man er færdig.

BMW_Glasskade.4Medium.JPG


Bilens sidespejle var som det desværre sker for vores biler, nemlig anløbet nede i bunden af selve spejlglasset. Der er desværre kun en ting og gøre og det er udskifte spejlglasset med et nyt.

BMW_Glasskade.5Medium.JPG


Som det kan ses er det begge sider af spejlene der er ramt af det som vel nærmest kan kaldes glaspest eller rust, for det er ganske enkelt ikke muligt at gøre noget ved det.

BMW_Glasskade.6Medium.JPG


Her på værkstedet er det helligdom at man montere nye originale visker på bilen, når vi montere en ny forrude på værkstedet. Dette er der ikke mange der betragter som vigtigt men det gør vi her. De originale viskere er noget vi betaler for uanset hvad, skal de bare monteres på bilen i forbindelse med forrudeskift.

BMW_Glasskade.7Medium.JPG


Så er der kommet nyt side spejlglas på bilen, og nu er det muligt at se hvad der sker på siden af bilen. Uden at ærgre sig over at der er kommet mærker i bunden af tidens tand.

BMW_Glasskade.8Medium.JPG


Det er en fornøjelse at kikke i et sidespejl der ser sådan her ud, og så måske en lille service info. Puds spejlet så er man nemlig fri for at sidde og ærgre sig over at montøren har sat sine fingeraftryk på det helt nye glas.

BMW_Glasskade.9Medium.JPG


Her ses tydeligt hvad der menes med at beskytte motorrummet med et tæppe, De blade der ses skal selvfølgelig ikke ligge i motorrummet bagefter, de ligge på tæppet, og fjernes selvfølgelig. Her er alle bevægelige dele også smurt, nu vi har muligheden.

BMW_Glasskade.10Medium.JPG


Her er det springende punkt på enhver glasskade eller udskiftning af en forrude. Nemlig når man har fjernet eller rettere skåret den gamle forrude ud, så skal bilens falser beskyttes og beskyttes og beskyttes. Det er ikke en fejl det nævnes flere gange for det er super vigtigt. Gør man ikke dette rigtig, begynder rammen hvor man limer ruden fast nemlig at ruste. Så er der endog meget stor risiko for at ruden bliver utæt eller ganske enkelt ikke sidder rigtig fast på bilens ruderamme (fals).

Her behøves så ikke flere billeder, for alle kan se at bilen har fået monteret en ny forrude, men her ses forarbejdet som er gemt inde bag udskiftningen af forruden, og det er vel i grunden det der er det vigtigste. Bilen holder på værkstedet i 3 timer hvor rudelimen hærder op efterfølgende. Vores rudeman som kommer her, benytter 2 komponent rudelim som bilen kan køre med efter 1 time. Men vi beholder den inde i varmen de næste 3.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 11 år, 8 måneder siden af kenn.

BMW E61 Udskiftning af glas. 11 år, 8 måneder siden #4068

  • GABA
  • IKKE ONLINE
  • Junior Boarder
  • Indlæg: 27
  • Karma: 0
Hvad koster en ny forrude fra BMW? Er der nogen der ved det? Til en e60.
Jeg har også et nasty stenslag i min:'(
Mit livs kærlighed: BMW E60 525d

Sv: BMW E61 Udskiftning af glas. 11 år, 8 måneder siden #4069

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Hej.

Nu kommer der aldrig priser herinde, men nu skal jeg forklare hvorfor.

Nu spørger du på en rude til en BMW og der findes vel omkring 25 forskellige BMW forruder. Nogle er med klimaanlæg og nogle er med regnsensor, nogle er med Head Up display. andre har en dug sensor ( som kan være rund eller firkantet ) på ruden også. Så det er ganske enkelt ikke til at svare på uden at kende bilen 7 ciffere i stelnummeret.

Men det billigeste er nok et rudefirma der kører ud og laver det på en parkeringsplads, og kan man nøjes med det er det selvfølgelig det man skal vælge.

Personligt har jeg nogle helt andre krav og forventninger, jeg vil have en sikkerhed for at der er gået efter at udskifte forruden efter alle kunstens regler. Det betyder at der er kommet nye klips på sidelister, brugt den fornødende tid på at beskytte falsen som man limer forruden ned i. Det er skræmmende så mange biler vi ser på værkstedet, som har tidligere har fået skiftet forruden, hvor man har sprunget denne behandling over. Det er netop derfor dette indlæg blev lagt op.

Det er ikke det billigeste, men den rigtige måde at udskifte forruden på. Så er der dem der bare vil have det lavet hurtigt og billigt. Det kommer aldrig til at blive lavet på min BMW. men sådan er vi jo forskellige.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV

Sv: BMW E61 Udskiftning af glas. 11 år, 8 måneder siden #4070

  • BenAnd
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 550
  • Karma: 13
Hej Kenn

Er 100% enig i at det skal laves ordentligt ( som alt andet på min BMW )

Tror dog ikke at GABA er ude efter dette ( at det "bare" skal være billigt ), sådan læser jeg i hvert fald ikke hans indlæg , men som du rigtig nok skriver er det svært at give en eksakt pris da det kommer lidt an på den enkelte bils udstyrsliste , hvor prisen kan variere en del.

Derudover finder jeg at det er en udmærket ordning med ikke at skrive priser her på forum som sådan , dette da disse jo tit ændre sig med tiden , enten op eller ned , så det bedste vil altid være at tage kontakt direkte til et evt. firma eller forhandler og få den aktuelle pris der på tidspunktet er gældende.

Personligt har jeg altid enten benyttet en mekaniker hvor jeg kan være til stede under "operationen" ellers har det været ved et aut. BMW værksted som jeg har min fulde tillid til udføre opgaven korrekt ( de ved jeg er en "Per-nittengryn" )

God kommende weekend

Mvh.
BenAnd
Følgende bruger(e) har sagt tak: Deljeh

Sv: BMW E61 Udskiftning af glas. 11 år, 8 måneder siden #4071

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Hej.

Nu er jeg ret sikker på at der ikke er ret mange herinde der ville lade sig nøje med det næstbedste. Men det Danske sprog er nogen gange svært. Jeg svarede generelt og er ærgerlig over hvis det misforstås...

Men smid mig en mail med bilens 7 sidste ciffere, så skal jeg undersøge det, Nu ved jeg ikke hvor i landet du hører til?

Nemlig god weekend...
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 11 år, 8 måneder siden af kenn.
Følgende bruger(e) har sagt tak: Deljeh

BMW E61 Udskiftning af glas. 11 år, 8 måneder siden #4072

  • GABA
  • IKKE ONLINE
  • Junior Boarder
  • Indlæg: 27
  • Karma: 0
Lige præcis BenAnd. Min baby skal kun have det bedste. Jeg skal lige undersøge om forsikringen vil "æde" mit stenslag:)

Og god weekend til jer:)

PS. Bor i Køge. Byernes by du ve'
Mit livs kærlighed: BMW E60 525d
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 2.02 sekunder