Fejl
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

BMW KLIMA SERVICE.
(1 viser) (1) Gæst
  • Side:
  • 1

EMNE: BMW KLIMA SERVICE.

BMW KLIMA SERVICE. 12 år, 3 måneder siden #2927

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
BMW KLIMA SERVICE.

Der er rigtig mange værksteder der tilbyder at lave klima service på folks biler. Men jeg har altid undret mig over hvordan man kan lave et anstændigt klimaservice på folks biler, til en pris hvor man stort set ikke har sat den fornødne tid et rigtigt klima service tager. Mobilteknik har netop investeret i vel nok det mest avancerede påfyldnings anlæg til klimaservice der er på markedet. Så her kan du følge et klimaservice min egen BMW E61 netop har fået lavet. Dette er kun selve klimaservicet og i et andet indlæg vil du kunne følge desinfektionen af den indvendige fordamper der sidder inde i bilen. For skal det laves rigtig tager det tid, og hvem vil ikke gerne have lavet sit klimaservice rigtigt?


BMW_KLIMA_SERVICE.1Medium.JPG


Sådan ser vores helt nye klimastation til at servicere airconditions anlæg og selvfølgelig klimaanlæg med. Som det ses er det fuld elektronisk styret, og indeholder alle data på biler der er sendt på markedet i hele Europa.

BMW_KLIMA_SERVICE.2Medium.JPG


Her er klimastationen monteret på bilens klimaanlæg, og nu skal vi have set hvilken tilstand det freon og olie der skal være på et klimaanlæg og et airconditions anlæg har det. For der siver en smule freon ud af anlægget hvert år.

BMW_KLIMA_SERVICE.3Medium.JPG


Bilen startes og som det ses er slangerne fra klimastationen monteret på bilens kolde og varme side, det er fuldstændig det samme med vandhanen du har der hjemme, så den røde er den varme og den blå er den kolde side.

BMW_KLIMA_SERVICE.4Medium.JPG


Et klimanlæg i bilen har som det ses både et højtryks side og en lavtryks side, så her kan vi følge om trykket er som det skal være

BMW_KLIMA_SERVICE.5Medium.JPG


Et af kravene til vores nye klimastation var at når man havde gennemført et klimaservice skulle vi kunne dokumentere at vi havde lavet dette, og så selvfølgelig at kunne se hvornår kunden havde fået lavet et klimaservice sidst. Mere om det senere.

BMW_KLIMA_SERVICE.6Medium.JPG


Da vores klimastation er helt ny, skal der påfyldes freon som klimastationen har en indbygget beholder til.

BMW_KLIMA_SERVICE.7Medium.JPG


Her kan vi se at vi har overført 1.603 gram freon i klimastationen, og en BMW skal have omkring 700 gram på så det er nok til at lave klimaservice på bilen nu.

BMW_KLIMA_SERVICE.8Medium.JPG


Så er klimastationen klar til at fjerne den gamle freon, og som det kan ses er der kun 0,382 gram på klima anlægget, så der er altså for lidt freon på bilens køleanlæg. Så det var på høje tide at bilen fik lavet et klimaservice.

BMW_KLIMA_SERVICE.9Medium.JPG


Alle informationer som sker på bilen kan aflæse på det digitale display, og det betyder at man kan justere eller rette data og mængder undervejs. Her aflæses hvor meget af den gamle olie der er fjernet fra systemet. Olien smører klima kompressoren og søger for at alle de O ringe som samlinger er monteret med holder tæt.

BMW_KLIMA_SERVICE.10Medium.JPG


Så skal vi have lavet et vakuum som betyder at vi skal være sikre på at alt freon er tappet af klima systemet, inden vi fylder den rigtige mængde freon på systemet igen.

BMW_KLIMA_SERVICE.11Medium.JPG


Så skal vi have påfyldt freon på bilen anlæg igen, og som det ses er maskinen nu klar til at påfylde freon og nyt olie med sporstof i. Sporstof tilsættes for at man kan se eventuelle utætheder på systemet. Mere om det senere.

BMW_KLIMA_SERVICE.12Medium.JPG


Her kan vi så følge hvor meget freon der er kommet på bilens anlæg, men vigtigere er det at vi kan se temperaturen på klima kompressoren, og den skal vi have sænket så meget som muligt. Så vi må have justeret det manuelt.

BMW_KLIMA_SERVICE.13Medium.JPG


Her har vi så fjernet lidt freon og nu har vi sænket kompressorens temperatur med 2.6 grader og det betyder at kompressoren holder længere. Samt at klimaanlægget køler og kører optimalt.

BMW_KLIMA_SERVICE.14Medium.JPG


Nu skal vi have nørdet med den korrekte mængde freon på anlægget, for som nævnt findes der ingen faste værdier klimaanlægget kører optimalt med. Det finder vi ved at justere mængden af freon på klimaanlægget.

BMW_KLIMA_SERVICE.15Medium.JPG


Se nu her på den udvendige side af sideruden. Hvor blæseren sender koldt luft ud på.

BMW_KLIMA_SERVICE.16Medium.JPG


Det ser vildt ud, men her kan vi se at klimaanlægget er trimmet rigtigt, og indvendigt i bilen køler optimalt.

BMW_KLIMA_SERVICE.17Medium.JPG


Et klimaanlæg skal køre med en udblæsnings temperatur på omkring 10 til 15 grader standard, men hvorfor ikke justere udblæsningsluften så kompressor og udblæsningsluften er lige i øjet og ikke bare en standard, her er den kommet ned på 8 grader.

BMW_KLIMA_SERVICE.18Medium.JPG


For at vise hvor meget det dugger på ydersiden af forreste siderude prøvede jeg at lave en streg på ruden, med den forsvandt meget hurtigt igen.

BMW_KLIMA_SERVICE.19Medium.JPG


Så i stedet for at lave en enkelt streg kunne jeg så skrive resultatet af klimaservicet på bilen. For det er nu ganske enkelt perfekt justeret og fungere SUPER som det kan læses.

BMW_KLIMA_SERVICE.20Medium.JPG


Så bliver bilen tjekket for om der er noget sporstof og se, og er der det skal bilen sendes hen på et andet værksted for at få skiftet komponenter, men det er ikke nødvendigt her, for bilen er fuldstændig tæt.

BMW_KLIMA_SERVICE.21Medium.JPG



Så er klimaanlægget påfyldt freon og sporstof, og så kører vi en kvittering ud så vi kan dokumentere hvad vi har påfyldt bilens klimanlæg, og der kan man se dato og kørte kilometer for klima eftersynet.

Hvad betyder manglende eftersyn og klimaservice på din BMW.

Som nævnt mister bilens klimanlæg og airconditions anlæg lidt freon på anlægget som tiden går. Det der sørger for at mindske udslippet af freon fra anlægget er at du med jævne mellemrum tænder klimanlægget og lader det køre en rum tid. For når du bruger klimaanlægget sender kompressoren freon og olie rundt i det lukkede system. Freonen sørger for at køle og olien sikre at alle de pakninger (O ringe) bliver smut og holder systemet tæt. Så passer du ikke dit klimaanlæg risikere du at der skal udskiftes pakninger og andre dele, og så er det en helt anden prisklasse man er oppe i.



Så mangler der kun at blive lavet en grundig Desinfektion af klimaanlæg indvendigt. Det vises som nævnt i et indlæg for sig selv. som kan ses på dette link.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 12 år, 3 måneder siden af kenn.

Sv: BMW KLIMA SERVICE. 12 år, 3 måneder siden #2938

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Lidt mere om et BMW klima service

Når man vi lavet et BMW klima service her på værkstedet, og nævner at vi i kompressor olien tilsætter sporstof kan du her se hvad vi mener med det. Faktisk er det ikke kun ved et BMW klima service at man tilsætter dette sporstof. Det tilsættes selvfølgelig alle biler der får lavet klimaservice på vores værksted.


BMW_KLIMA_SERVICE_MOBILTEKNIK.1Medium.JPG


Hvis der senere hen skulle være problemer med bilens klimaanlæg, kan det værksted der skal lækage spore utætheder, belyse klimaanlæggets samlinger med et ultraviolet lys og er der utætheder lyser det op som du kan se her på klimaanlæggets påfyldnings tilslutning.

BMW_KLIMA_SERVICE_MOBILTEKNIK.2Medium.JPG


Her er vi begyndt at fjerne sporstoffet igen, så man ikke tror der er en utæthed ved påfyldningstilslutningen. Normalt kommer der ikke sporstof andre steder end inde i selve det lukkede system. Dette er blot lavet for at kunne vise hvad det er og ikke mindst hvordan der ser ud. Når man skal tætheds tjekke klimaanlægges samlinger.

BMW_KLIMA_SERVICE_MOBILTEKNIK.3Medium.JPG


Når der ikke lyses med et speciealt lys, kan man ikke se der er tilsat sporstof på bilens klimaanlæg. så det er et rigtig smart hjælpemiddel, hvis der senere hen skulle komme en utæthed på bilens klimaanlæg.

Når vi har lavet et klimaservice på bilen, sætter vi en label ved siden af klimaanlægges påfyldning i motorrummet, og ønsker man ikke det, har vi lagt den bon som vi har kørt ud på bilens klimaservice inde i bilens service hæfte. Så er det nemt og huske datoen for hvornår bilen har fået efterset og desinficeret bilens klimaanlæg for vi laver kun klimaservice som en komplet behandling. Hvor man selvfølgelig også får desinficeret de dele som kommer i kontakt med den luft der blæses ind i kabinen.


BMW_KLIMA_SERVICE_MOBILTEKNIK.4Medium.JPG


Denne BMW der fik vores BMW klimaservice, fik vi trimmet så den havde en indblæsnings temperatur på 5.1 grad.

En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 12 år, 3 måneder siden af kenn.

Sv: BMW KLIMA SERVICE. 12 år, 3 måneder siden #2944

  • Kap
  • IKKE ONLINE
  • Gold Boarder
  • shoes & BMW
  • Indlæg: 169
  • Karma: 3
hey Kenn

tak for super service som altid på værkstedet...

er allerede rigtig glad for mit klima service, og tanken om at indånde "HELT REN" luft i min bil er mega optur...

foto.jpg



kan "koldt" anbefalde det til alle andre..

KAP (nu med køleskab tempratur i kabinen )
Sidste redigering: 12 år, 3 måneder siden af kenn.

Sv: BMW KLIMA SERVICE. 12 år, 3 måneder siden #2946

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Hey Mr. Kold(CAP)e

Det er altid en fornøjelse at se dig og din fine BMW på værkstedet. Det er vildt imponerende at man kan trimme et klimaanlæg så den lægger dug på sideruderne.

Jeg har sat dit billede ind i teksten, så husk at trykke indsæt når du har lagt et billede ind.

Tak for din tilbagemelding her.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 12 år, 3 måneder siden af kenn.

Sv: BMW KLIMA SERVICE. 11 år, 6 måneder siden #4285

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Nu er der så småt ved at komme gang i vores klimaservice igen på værkstedet. Vi startede det op sidste år i slutningen af sæsonen, så det var med en vis spænding vi startede det op igen i år. Desværre betyder det også at vi nu begynder at se biler på værkstedet som ikke har fået lavet et klimaservice, siden bilen forlod fabrikken.

Klimaservice er noget de fleste bilejere tror at bilen automatisk får når bilen er til service, men der tager de fejl. Klimaservice laves kun på bilen når man beder sit værksted om at nu må det være tid til at få lavet et klimaservice på bilen.

Desværre er det sådan det normalt forgår og det betyder desværre at der nu begynder at komme biler på værkstedet hvor bilens klimaanlæg ikke køler mere. Ganske enkelt fordi den freon der skal køle bilens kabine ned er sluppet ud af bilens lukkede kølesystem.

Lad mig prøve her at beskrive hvad der sker ved manglende klimaservice på bilen, for desværre er det ofte ikke kun at bilen ikke køler. og man så bare kan efterfylde freon med et klimaservice.


klimaservice.ring.png


De O ringe som ses på billedet er dem som holder alle samlinger tætte i et klimasystem. de bliver smurt ved at kompressoren tvinger den påfyldte freon og olie rundt i systemet. efterhånden fordamper der en smule af væsken (freon) og derfor er det vigtigt at bilen får sit klimaservice, sker det ikke risikere man som vi nu er begyndt at se på værkstedet nemlig at der er for lidt tryk (freon) på systemet og så bliver det utæt. Sker dette begynder at koste en del flere penge for nu skal der skiftes dele på bilens klimasystem.

Når fejlen på klimasystemet så er fundet skal der påfyldes væske på systemet igen, men den væske kunne man ligeså godt have fået på inden det var for sent.

Så husk at bede om at få lavet et klimaservice på bilen. Inden det er for sent.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 11 år, 6 måneder siden af kenn.
Følgende bruger(e) har sagt tak: Kap

Sv: BMW KLIMA SERVICE. 7 år, 11 måneder siden #5765

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Det er simpelthen utroligt så hurtigt tiden er gået. Det er 4 1/2 år siden vi startede dette klimaservice på værkstedet.

Der har været rigtigt mange biler på værkstedet for at få lavet klimaservice med R 134A kølemiddel.

Den nye type kølemiddel R 1234yf som alle nye biler fra 1. januar 2017 udelukkende må leveres med.

Det har vi nu også mulighed for at tilbyde klimaservice på. Dog er der rigtigt mange biler der kører rundt med R 1234yf som er leveret før 1. januar 2017. For et eksempel har en BMW i3 fra 2014 fået påfyldt den nye type R1234yf kølemiddel. Så man kan desværre ikke alene udefra årgang alene, bestemme hvilke type R134A / R1234yf kølemiddel bilen er påfyldt fra fabrikken.

Klima_maskiner_r134A_r1234yf.Large.JPG


vi foretager selvfølgelig stadigvæk mange klimatjek med R134A dog tilbyder vi nu også klimatjek med den nye type R1234yf kølemiddel.

Her kan du se hvad det kræver at få lavet et klimatjek med R 1234yf på dette link.

En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 7 år, 11 måneder siden af kenn.
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 0.33 sekunder