Hej alle
Hermed blot et lille bidrag til debatten omkring hvorvidt man skal chiptune sin dieselbil eller ej. I forbindelse med de gearkasseproblemer jeg har beskrevet her i forummet for et halv års tid siden, oplevede jeg også, at gearskiftene som regel skete meget uelegante.
Dvs. ved mellem- eller hårde accellerationer blev gearene nærmest kastet ind, og det var derfor meget svært som chauffør at køre "pænt".
Jeg håbede jo at dette problem også ville forsvinde, da jeg fik lavet olieservice på gearkassen, men det blev desværre ved med at drille.
Løsning: Min bil var chiptunet med et system, hvor jeg selv kunne lægge chiptuningen ind og fjerne den igen efter behag. Problemerne er forsvundet efter at jeg fjernede chiptuningen, og det er en fornøjelse at opleve, hvordan bilen nu bruger sit store moment til mellemaccellerationer, i stedet for at køre hidsigt op og ned igennem gearene. Det er sådan en bil i denne klasse skal køre (som en limousine!).
Der er for mig ingen tvivl om, at chiptuningens motorstyring har forstyrret gearkassens beslutninger om, hvornår der skulle skiftes gear.
Hvad kan man så lære af dette? Man skal tænke sig rigtig godt om, inden man begynder at ændre på det, som BMWs mange ingeniører har optimeret. Så i stedet for at købe en "for lille" BMW og så chiptune den, så skulle man måske fra starten købe den, der dækker ens behov.
Så jeg har valgt at nøjes med de 500 Nm den har som standard. Men hva' pokker, hvis det er nok i en M5, så er det vel også nok i en 530d ... :o)
Dette var blot ment som et venligt råd.
Hilsen
Søren