Fejl
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

BMW Konebil service del 2
(0 viser) 
Her kan du lægge billeder af din Bmw ind og vise hvad du har fået lavet, eller vise hvordan den ser ud. Beskriv gerne hvorfor du valgte denne Bmw model og din oplevelse med bilen.
  • Side:
  • 1

EMNE: BMW Konebil service del 2

BMW Konebil service del 2 10 år, 5 måneder siden #5302

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
BMW Konebil service del 2

Nu har jeg besluttet mig at jeg for sjov skyld vi lade jer og mig selv følge de ting der bliver lavet på min kones BMW E87. Der har faktisk ikke været ret meget med den bil, men der har dog været et problem med at den pludselig ville have olie på. Dette havde intet med at den have kørt x antal kilometer men at den fra den ene dag til den anden manglede en liter olie eller 2. Efter at have drøftet dette problem med et par stykker hos BMW kom dommen. Det måtte skyldes bilen vakuum pumpe og krumtaps udluftningen. Grunden til at dommen lød på disse dele var at bilen nogle gange om morgen stank helt vild af varm olie der ramte udstødningen. Så derfor kan du her følge hvad det kræver at udskifte disse dele på en BMW E87. Der blev samtidigt skiftet olie og filter og så nogle andre småting. Såsom bremsevæske osv.


BMW_KONEBIL_SERVICE.2.1Large.JPG


Da bilen alligevel var med på arbejde skulle jeg have opdateret det CIC navigationssystem som jeg har monteret i bilen sammen med en Combox. Der var kommet ny software både til navigationen og så en ny forbedret software til Comboxen. Det hjælper med at få bedre og mere stabil forbindelse på Bluetooth siden. Det er en vigtig del at få gjort fordi hvergang der kommer ny software til telefonen, så ændre det måden tingene passer sammen via Bluetooth. Her er der ved at køre en software opdatering på til Comboxen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.2Large.JPG


Så er vi ankommet til værkstedet, og det første der sker at vi tjekker at de dele der skal bruges nu også er kommet med.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.3Large.JPG


Som det kan ses på delene er de alle som en originale BMW dele. Så er man sikker på at de passer og holder de specifikationer BMW har på deres reservedele.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.4Large.JPG


Her ses vakuumpumpen som vi skal have skiftet på motoren, Dette er en stor klods og denne del synes jeg faktisk de er ret dyr med. Den koster over kr. 3000 men senere skal jeg finde ud af at de er småting i forhold til det job der gemmer sig i at skifte den på motoren.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.5Large.JPG


Bilen er her kørt ind på værkstedet, og holder med motoren i gang. Jeg har hældt noget olierens i motoren som skal køre rundt i motoren i en 25 minutters tid. Som det er vist før er der meget mayonnaise i topdækslet på bilen da den kører mange småture.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.6Large.JPG


Vi skal have gjort motoren klar til at få tappet olien af. Desværre er motoren sindssyg varm da den har stået med denne olierenser snask og kørt.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.7Large.JPG


Dette olie på bundpladen snød os sidste gang vi havde den inde til et service, for der skiftede vi den O-ring der sidder på bundproppen, og så troede vi at det var derfor der kom olie som det ses på billedet.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.8Large.JPG


Olien var fuldstændig sort og indrømmet så stank den ganske forfærdeligt af det olierens der var hældt på motoren lige inden dette olieskift.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.9Large.JPG


Når man købet et originalt BMW oliefilter følger der nye O-ringe med, både til bundproppen og til holderen til oliefilteret.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.10Large.JPG


Når man hælder olierens på motoren er det vigtigt at man tager sig tiden til at den gamle olie fra motoren får tiden til at løbe ud af motoren. Man skal undgå at der gemmer sig noget olierens inde i motoren.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.11Large.JPG


Det er 2 år siden bilen sidst var til service og derfor skal vi have skiftet bremsevæske på bilen også. Dette er sindssygt vigtigt da man kan opleve at det bremsevæske der sidder ude ved hjulene altså bremse kaliberen suger fugt af at blive varme og kolde. Når man så har brug for at bremse hårdt, ja så går pedalen bare i bund. Så sørg for at få dette gjort. Når man har prøvet at køre på motorvejen og har brug for at bremse og pedalen bare går i bund. Så husker man det.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.12Large.JPG


Udviklingen går også hurtig indenfor bremseverden, for i dag presser man blot det nye bremsevæske igennem systemet med nyt frisk bremsevæske. Her ses dækslet skruet på bremsevæske beholderen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.13Large.JPG


Så er det bare at montere opsamlingsbeholderen på udluftningen og så åbne indtil der kommer frisk og klar bremsevæske ud.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.14Large.JPG


Det kan som det ses være lidt af et slangearbejde at komme til udluftningsskruerne. Det er ikke så længe siden der blev tjekket bremser, og så måske min manglende kommunikation inden vi startede.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.15Large.JPG


Det er selvfølgelig vigtigt at man får skiftet bremsevæsken på alle 4 hjul samtidigt.


BMW_KONEBIL_SERVICE.2.16Large.JPG



Der var såmænd også tid til lidt værkstedshumor. Da dette billede blev taget siger mekanikeren til mig at jeg godt kunne have fortalt at jeg tog et billede, så han kunne have gjort sig klar.


BMW_KONEBIL_SERVICE.2.17Large.JPG


Her er mekanikeren så klar til at få taget et billede.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.18Large.JPG


Dette er de apparater man bruger til at lave et bremseolie skift på bilen med i dag. Der er sket noget siden man sad op pumpede og råbte bund, og mekanikeren som stod nede ved hjulet skulle lukke udluftningsskruen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.19Large.JPG


Så er olien efterhånden løbet af motoren og så skal vi have bundproppen med den nye O-ring monteret på bundkarret igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.20Large.JPG


Bremsevæske standen i beholderen er også som den skal være og så kan vi sætte føleren på beholderen igen. Den ring der sidder på pinden under dækslet er den der måler om der er nok eller for lidt bremsevæske i beholderen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.21Large.JPG


Et billede af oliefilter indsatsen, det var jeg spændt på at se om også var fyldt med mayonnaise, men som det ses ser det meget tilforladeligt ud.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.22Large.JPG


Oliefilteret sidder åbenbart bare fast på sådan en BMW E87. Det gør det så ikke nemmere at det er sindssygt varmt at holde på.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.23Large.JPG


Her ligger det gamle oliefilter så. Det ser meget nusset og beskidt ud, så det trænger i den grad til at blive skiftet, med et nyt og friskt olieilter.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.24Large.JPG


Så skrues der et nyt filter på, inden dette er sket er O-ringe og ny pakning monteret på det dæksel som holder det nye oliefilter.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.25Large.JPG


Efter der er lavet en skylning i motoren inden dette olieskift, er den mayonnaise som der tidligere sad på dækslet forsvundet. Så er det bare at håbe at det er kommet med ud da vi tappede olien af motoren.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.26Large.JPG


Da vi skal have afmonteret ventildækslet, skal der afmonteres en del eller rettere mange i motorrummet på bilen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.27Large.JPG


De forbandede blade kommer bare ind alle steder og gemmer sig i motorrummet, det er vigtigt at de fjernes så de ikke ryger ned i motoren.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.28Large.JPG


SÃ¥ skal der skrues en masse skruer af, og samtidigt skal der afmonteres en hel masse stik og kabler for at man kunne komme til.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.29Large.JPG


Dette ventildæksel er bare en meget stor del i et meget lille motorrum. Der er rigtig meget pillearbejde og det tager bare meget tid.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.30Large.JPG


Så er ventildækslet løsnenet, så skal det bare ud af motorrummet. Det er lidt af en opgave som det kan ses på billedet.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.31Large.JPG


Der skal klippes en hæl og nakkes en tå for at få ventildækslet af.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.32Large.JPG


Så er vi ved at være der, dette er ikke en opgave jeg personligt selv kunne tænke mig at stå og rode med.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.33Large.JPG


Nu kan man se at den rensning vi startede med at give olien inden den blev tappet af, har fjernet en del slam og mayonnaise fra motoren. Den ser i hvert fald rigtig pæn ud nu.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.34Large.JPG


Her sidder den vakuumpumpe vi skal have udskiftet på motoren, som man kan forstille sig er der meget der skal afmonteres for at komme ind til den.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.35Large.JPG


Kæden ser nu også ganske pæn og ren ud nu, desværre er det ikke rigtig en målestok for i hvilken stand den er i nu. Men pæn ser den ud.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.36Large.JPG


Så skal der knækkes arme og det er nogle sjove lyde sådan en mekaniker kommer med undervejs.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.37Large.JPG


Der er så lidt plads at man river sig på armene, så dette er ikke en ønske opgave for en mekaniker på et værksted.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.38Large.JPG


Her ligger den så den gamle vakuumpumpe. Det er svært at se om det olie der sidder på siden af den er det der har dryppet ned på udstødningen. Men det er en kendt fejl på en BMW E87 altså 1 serie.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.39Large.JPG


Alt det arbejde med at få den afmonteret kræver næste et billede mere af vakuumpumpen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.40Large.JPG


Kikker man på den gamle vakuumpumpe kan man se at tilslutningen er lavet (Støbt) i aluminium.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.41Large.JPG


På den nye type vakuumpumpe er det muligt at skifte tilslutningen, det kan være man har oplevet en fejl der, eller også er det for at gøre det billigere. (Hvilket denne del absolut ikke er)

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.42Large.JPG


Man har åbenbart haft kikket på dette før, for det spændebånd der sidder, er ikke det originale fra BMW fabrikken.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.43Large.JPG


Dette arbejde er slet ikke morsomt at lave for en mekaniker, der er så mange dårlige stillinger og så er der forsvindende lidt plads at arbejde på i motorrummet. Samtidigt med dette er motoren også stadigvæk ganske varm.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.44Large.JPG


Inden man samler ventildækslet igen skal man bruge noget speciealt silikone ti at holde på pakningen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.45Large.JPG


Da vi nu havde ventildækslet af blev det renset.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.46Large.JPG


De gamle pakninger blev fjernet, og så skal vi have monteret de nye pakninger som ligger på bordet.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.47Large.JPG


Man kan se at man også på BMW fabrikken bruger silikone inden man samler motoren der. Dette skl vi have renset af inden vi kan sætte den nye pakning på.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.48Large.JPG


Det er kun sporadiske steder der skal lægges silikone, for det eneste det skal gøre er at holde på pakningen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.49Large.JPG


Så er der efterhånden kommet silikone hele vejen rund, og så er vi klar til at lægge den nye pakning ned i rillen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.50Large.JPG


Normalt ville skruerne også holde pakningen, men der er meget lidt plads til at få den monteret på motoren igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.51Large.JPG


Det er lidt af et arbejde t få den nye pakning til at sidde rigtigt.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.52Large.JPG


Så er ventildækslet ved at være klar til at blive monteret på motoren igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.53Large.JPG


Så er ventildækselet klar til at blive monteret igen, nu ligger den nye pakning rigtigt.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.54Large.JPG


På motoren skulle der afmonteres lidt mere for at gøre det nemmere at få ventildækslet lagt rigtigt på igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.55Large.JPG


I begge ender af topstykket, lægges der også en kant af silikone, så er det nemmere at få pakningen til at sidde rigtigt.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.56Large.JPG


På dette værksted har man 3 motorfolk der ikke laver andet end at skille og samle motorer, den ene mekaniker kikkede forbi i det samme, så han tilbød at hjælpe med at sætte ventildækslet på motoren igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.57Large.JPG


Efter lidt asen og masen og en helt masse grimme gloser jeg ikke vil beskrive her, kom ventildækslet på plads igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.58Large.JPG


Så var der kun at skrue dækslet på igen, det var heller ikke nogen bare lige opgave heller. Der er ingen tvivl om at dette her arbejde havde været nemmere hvis motoren havde været ude af bilen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.60Large.JPG


I forbindelse med at der blev monteret en ny original BMW vakuumpumpe på bilen, skulle vi også have skiftet den såkaldte krumtaps udluftning. Det er så i den modsatte side, for den sidder nede under indsugningen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.60Large.JPG


Nu var det efterhånden blevet tid til en kop kaffe, så imens kom der adjektiver på motoren. Det tager lidt tid, så som det ses her, står flasken og tømmer sig i motoren.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.61Large.JPG


Her ses krumtaps udlufteren, den er selvfølgelig også original BMW. Det ville være så dumt med det arbejde det kræver at skifte at gå på kompromis med kvaliteten her.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.62Large.JPG


Det er som skrevet på den anden side af motoren at denne krumtaps udluftning sidder, så der skal også skille en del ad.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.63Large.JPG


Der sidder bare mange smådele på og omkring indsugningsmanifolden, så det er også noget der bruges en del tid på.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.64Large.JPG


Når man udskifter denne krumtaps udluftning, skifter man også alle de slanger der sidder som tilgang og afgang på krumtapsudluftningen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.65Large.JPG


SÃ¥ er vi ved at komme ind til krumtaps udluftningen, og som det ses er der en del der skal afmonteret inden man kommer ind til krumtapsudluftningen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.66Large.JPG


Nede under indsugningsmanifolden sidder starten monteret, så når man en dag skal have den skiftet skal man næsten huske at bede om at få krumtapsudluftningen udskiftet samtidigt. (Det er en kendt fejl at de med tiden bliver stoppet)

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.67Large.JPG


Sådan ser krumtapsudluftningen ud når den sidder monteret på den holder som igen sidder nede under indsugningsmanifolden.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.68Large.JPG


Som det kan ses på billedet er der rigtigt mange dele der er afmonteret på motoren, for at man kan komme til at udskifte krumtapsudluftningen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.69Large.JPG


Alle slanger til krumtapsudluftningen skal selvfølgelig skiftes, når man er igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.70Large.JPG


Her ligger den gamle krumtaps udluftning og man kan ane en smule mayonnaise i enden af slangen. Mayonnaise er vand der er kommet i olien, fordi bilen kører mange småture.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.71Large.JPG


Der er ingen tvivl om at det var en god ide at udskifte krumtapsudluftningen. Den ser stoppet og snasket ud.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.72Large.JPG


Her sidder den nye krumtaps udluftning monteret på beslaget.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.73Large.JPG


Det ser nu fint ud, når det ligger der, men man kan godt regne ud at det ikke er bare lige at montere krumtapsudluftningen igen på motoren.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.74Large.JPG


Det ser vildt ud med at det der er skilt ad på motoren, bare for at skifte krumtapsudluftningen og de tilhørende slanger.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.75Large.JPG


Et billede af indsugningen i topstykket,inden det forsvinder bag indsugningsmanifolden igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.76Large.JPG


Der er ikke noget at sige til at mange mekanikere øjer med ondt i ryggen. Det er nogle møg dårlige stillinger de skal arbejde i.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.77Large.JPG


Endnu et der viser nogle dårlige arbejdsstillinger.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.78Large.JPG


Så er det ved at være styr på alle plastdele og ledninger der skal sættes på plads, på motoren og i motorrummet igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.79Large.JPG


Så skal der frisk ny motorolie på motoren. Dette kommer nok til at ske oftere med de korte ture bilen kører til dagligt.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.80Large.JPG


Som bilen står her er det svært at se at den for lidt siden ligne et bombekrater i motorrummet. Men her ser den ud som ny igen.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.81Large.JPG


Så er bilen klar til at komme ud fra værkstedet igen. Dette service og udskiftning af vakuumpumpe og krumtapsudluftningen har været en større omgang. Men så forventes det også at bilen ikke lugter af olie der rammer udstødningen, når det bliver koldt eller rettere efter årstiden vinter.

BMW_KONEBIL_SERVICE.2.82Large.JPG


Bilen kommet hjem igen og så er det vigtigt at huske at tjekke motorens oliestand. Som det ses her er den lige i øjet. Jeg tjekkede den et par dage efter igen og der stod den på maks. Bilen trækker bedre nu og kører faktisk også væssenligt bedre.

Denne udskiftning er lavet på et autoriseret BMW værksted, og indrømmet så forstår man bedre det koster at få lavet sådanne nogle reparationer på sin motor. For det var ikke en sjov opgave og lave og jeg har sådan set kun givet en lille hånd med og rendt rundt og taget billeder imens.
Men nu er vi kørende igen, og det med et bedre og friskere optræk.

Slutbemærkningen her må være.

Vær glad for din mekaniker, for tænk hvis man selv skulle stå for udskiftningen af disse dele, så er jeg sikker på at der var trængsel ved busstopstedet.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 10 år, 5 måneder siden af kenn.

Sv: BMW Konebil service del 2 10 år, 5 måneder siden #5303

  • Kap
  • IKKE ONLINE
  • Gold Boarder
  • shoes & BMW
  • Indlæg: 169
  • Karma: 3
SÃ¥dan over nice billede serie:-)

nu er den blevet forkælet, så skal du lige huske "britt" i weekenden haha:-)

ses kap
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 1.40 sekunder