Fejl
  • Kunena COM_KUNENA_INTERNAL_ERROR_CONFIG
Velkommen, Gæst
Brugernavn Adgangskode: Husk mig

Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005
(1 viser) (1) Gæst
Her kan du lægge billeder af din Bmw ind og vise hvad du har fået lavet, eller vise hvordan den ser ud. Beskriv gerne hvorfor du valgte denne Bmw model og din oplevelse med bilen.
  • Side:
  • 1

EMNE: Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005

Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005 14 år, 2 måneder siden #186

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005

Lad mig starte med at skrive at jeg er udstyrsmand, og derfor var det helt naturligt for mig, at lede efter en BMW E61 som havde en del udstyr i forvejen. Jeg startede med at lede efter en BMW E61 520 og inden længe kikkede jeg på BMW 535D, 545 og 550. Det endte med en BMW 535D E61 2005, og her kan du læse min oplevelse af bilen.


Bilen blev hentet 1250 km. nede i Tyskland og uden at lyde helt dum var der faktisk en samhørighed ved første blik og denne min første tur i en BMW 535D foregik ned af en stille grusvej, så der var ikke ret meget af at prøve og sparke til den, men oplevelsen af den kvalitet og måde bilen er skruet sammen på slog mig næsten omkuld for hvor er det bare en smuk bil indvendig. Ud og kikke på bilen og bevares den havde nogle stenslag og andre småting, men en flot og gennemført bil. Servicebog og stelnummer blev tjekket og så var den BMW 535D købt.


Turen gik hjem i et stræk og på vejen hjem kørte bilen i snit 16 km, på en liter diesel, og da jeg endelig fik lov til at sparke lidt til motoren, var det noget der ofte blev gjort for det var som at sidde i en raket. Det var en imponerende fornemmelse når den store turbo slog til, den nærmest spiste asfalten. Men en ting jeg hurtigt lagde mærke til var at der stort set ingen støj i kabinen, uanset hvor stærkt jeg kørte. Når bilen kørte 140 km. lå den på under 2000 omdrejninger i minuttet. Turen hjem tog 13 timer og efter et smut hjem og hente min kone gik turen op til vores sommerhus. Og efter at have kørt i bilen i over 14 timer var min første tanke faktisk øv, da jeg var ankommet til sommerhuset og bilen blev slukket.


Tidlig næste morgen var det ud og kikke på bilen og på vej hjem var jeg faktisk begyndt at synes det mørke træ der var i bilen var ganske kønt, så det var noget af et chok at stå her nu og synes hold da op hvor er det dog grimt til det sorte instrumentbord. Det er altid her man finder nogle småting på bilen som gør at man kan se bilen ikke er ny men fra 2005 og det undrede mig meget at man havde monteret stort klima og Navigation professionel, xenon lys og en del andet udstyr og så have man ikke monteret kopholdere.


Bilen blev kørt ind på værkstedet og så blev der købt nogle stumper til det udstyr som jeg synes der manglede på bilen.

1. Head-up display og da det krævede et nyt instrumentbord blev det bestilt med kopholdere da man ikke kan eftermontere det i det instrumentbord der sad i bilen. Det nye instrumentbord var forberedt til head up display også.


2. Bilen var født med fartpilot og jeg ville gerne have monteret ACC som automatisk bremser ned og sætter farten op igen.

3. Automatisk bagklapsåbner så man kan åbne bagklappen ved tryk på nøglen, når man kommer med hænderne fulde af varer.

4. Facelift af forlygter og baglygter til den nye type med blandt andet kørelys ringe og LED.

Da dette efter en del tid var blevet monteret skulle det kodes og da jeg henvendte mig på et autoriseret BMW værksted kunne man ikke kode det monterede udstyr, da det ikke var leveret fra fabrikken. Men løsningen var på vej.

Da bilen også blev købt som en demonstrationsbil til værkstedet havde vi sat nogle ingeniører i gang med at udvikle noget software til at kunne kode udstyr, og fejlfinde på de BMW modeller der køre på samme platform som BMW E60, ja helt op til BMW E90, og selvfølgelig for at kunne tilbyde monteringer af udstyr og kodninger til vore BMW kunder.


Heldigvis stod bilen på værkstedet og var ikke taget i brug så der var masser at tid til at lure på hvordan man skilte bilen ad, og smuttede der en klips blev der bestilt nogle nye og inden længe kom vores kode udstyr, og så blev der kodet og monteret udstyr. Bilen var imellem tiden blevet Toldsynet og synet og så var der kun den tunge vej ned og betale afgiften.
Nummerpladerne kom på bilen og så var det ud at køre og prøve noget af det monterede udstyr, og vænne sig til denne nye bil. Bilen kører fantastisk men der går ikke længe før man hører en masse, om nogen som kender en, der har været ude for et eller andet, så derfor kan du her læse hvad du skal være opmærksom på hvis du også køber en BMW Diesel.

Swirl flaps.

Sidder monteret i motorens indsugnings manifold, og kan ved slitage blive suget med ind i motoren og lave en meget dyr og grim skade, ofte kræver det at man skifter motor og Turbo. Løsning; sikre dig at bilen har fået monteret den nye forbedrede type indsugnings manifold, og få samtidigt skiftet de vakuumslanger der sidder monteret ovenpå motoren. Så er du godt dækket ind, og kan køre roligt og nyde det bundtræk din BMW E61 535D har.

Ledninger / El

Har du en BMW E61 Touring som min med panorama soltag er det en kendt fejl at de ledninger der går fra bagklappen og ind i bilen på et tidspunkt knækker, eller rettere kan knække og sørg for at der ikke kommer vand ned i reservehjuls skakten, på grund af stoppede slanger, for der sidder dine udstyrs moduler nemlig.

Mange fejl i kombi instrumentet kan undgås hvis man sørger for at bilens batteri er i en god form og har bilen stået hos en forhandler er det en god ide at skifte batteriet til et AGM da det er en bil der bruger og kræver en del strøm.

Service.

Sørg for at din bil får de servicer som den foreskriver, så er jeg er ret sikker på at bilen bare kører, og holder ejer glæden i rigtigt mange år.

Partikelfilter.

Filteret har en levetid på 170 000 km. og derefter skal det skiftes eller renset og prisen for en udskiftning er omkring 13000 kr. og en rensning er selvfølgelig væsentlig billigere. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser at staten giver 1000 kr. årligt i fradrag på vægtafgiften når partikelfilteret er monteret og fungere så kører man meget skal man undersøge om det kan betale sig at have det fradrag eller om man vil afmontere partikelfilteret og kode bilen fri.

Miljømæssigt er der ingen tvivl om at det er en god ide med partikelfilter og husk at fortælle Skat hvis du får afmontere filteret for det kan blive meget dyrt at blive snuppet. Både fordi bilen har fået et fradrag ved import og fordi du bliver belønnet årligt for at have det monteret.

Økonomi:

At vælge at købe en BMW 535D koster selvfølgelig nogle penge og når man har brugt lidt tid på at finde et fornuftigt forsikringsselskab kan bilen forsikres for en fornuftigt pris, bilen kører til dagligt nu og holder et gennemsnit på 12,5 kilometer pr. liter og det synes jeg faktisk er ganske flot også fordi det ikke er hver gang man husker at man er 46 år, og ikke en Brian 19 år der gerne vil komme først. Så pas på med gassen da den er lynhurtigt og da bilen ikke har noget støj kan du ikke høre hvor stærkt du faktisk kører, siger manden der fik et klip.

Hvad er der så kommet i af udstyr i min BMW E61 2005.

BMW Logic7 forstærker system med 17 højtalere. Nye Facelift Xenon forlygter, lysmodul og LED baglygter. FLA (automatisk fjernlys styring), DAB tuner, AVR video modul og afspilning af MP 3, head-up display, ACC (automatisk radar fartpilot), automatisk bagklapsåbner, komfort læderkabine, børstet aluminium lister, elektriske klap spejle med puddle light og tonede ruder bagi.

Kommende udstyr:

CIC, Motorvarmer, lyspakke, Elektrisk anhængertræk. Osv.

Afslutningsvis:

Jeg har aldrig haft så velkørende en BMW og dette er min 3 BMW alt virker perfekt og så er der intet som helst der knirker eller siger den mindste lyd, komforten efter jeg har fået skiftet mine lædersæder til komfort kabinen er uovertruffen og kikker du rundt på forummet kan du se flere billeder at hvordan bilen ser ud i dag. Ifølge min smag er den ikke bare smuk det er den ultimative køremaskine så ud og prøv sådan en Bmw 535D E61 hos forhandleren, og husk det den mangler af udstyr kender du nu en der kan kode og montere for dig hvis behovet skulle opstå.



Undervejs søgte jeg efter en masse information på en BMW 535D, og der var ikke ret mange der kendte til denne model, og det er faktisk derfor du kan læse denne beskrivelse, for måske er det dig der nu leder og finder dette forum.

Lad gerne os andre på forummet høre hvad du synes om din BMW og hvad din oplevelse har været med modellen.

Kenn.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 14 år, 2 måneder siden af kenn.

Sv: Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005 13 år, 6 måneder siden #998

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
En lille opfølgning.

Jeg har nu haft bilen på danske plader i små 2 år og har ikke haft nogen som helst problemer med bilen dog er mine ledninger knækket til bagklappen, og det er vel i og for sig også ok når man tænker på at bilen er fra 2005. Jeg har så fået skiftet de berygtede Swirl Flaps og fik i den forbindelse skiftet gløderør og gløderørs relæ, ikke fordi de fejlede noget men fordi vi alligevel skulle have afmonteret manifolden og monteret den nye, og når man afmontere manifolden sidder de nævnte ting lige for og så ville det ærgre mig ikke at få det gjort i samme ombæring. For det skulle lige passe at kort tid efter ville der komme et problem med et af gløderørene.

Jeg fik i den forbindelse også skiftet mine vakuumslanger der var mørnet og gav mig et chok en dag jeg kørte på motorvejen og bilen ikke kunne trække (som den plejer) da jeg skulle lave en overhaling, de utætte vakuumslanger fik min ene turbo til at lukke ned.

Oplevelser.

For mig er det et spørgsmål om at tage nogle af de kende fejl i opløbet og så få det gjort når (tiden) er til af få det gjort og udover vakuumslanger var de andre ting kun fordi jeg ikke ville risikere at der skulle komme problemer hen af vejen.
Jeg havde i starten nogle fejl i bilen som at min aktive styring ikke fungerede og jeg skulle køre på værksted for at få det tjekket og efter at bilen så havde stået og fået lov til at falde i søvn (parkeret) var problemet væk, og flere andre små dumme men meget irriterende fejl kom den op med men efter at jeg monterede et nyt AGM batteri og kodede bilen med data om at det var monteret stoppede de med at komme som et trylleslag.

Service.

Ellers er der kun de almindelige service som man som bilejer bør give sin bil for at undgå problemer som jeg har holdt og jeg har så valgt at få lavet service på min originalt og alle reservedele der monteres på min bil er selvfølgelig originale BMW dele. Montering af alt mit udstyr laver vi selv på værkstedet og de er selvfølgelig også originale BMW dog ofte brugte,(men som nye) da de ellers ikke er til at betale for da det er der man hos BMW virkelig tager fat.

Ville jeg sælge min BMW i dag?

Nej for denne BMW E61 Touring har i den grad indfriet mine forventninger og ofte når jeg og familien kører i bilen kan min kone finde på at sige at det er godt nok en flot detalje den har der og der, og det svarer vel til at jeg som mand skulle løfte en af hendes sko op fra gulvet og sige. Den er godt nok smart den rem de har lavet der. (Det sker aldrig eller rettere den skal godt nok være meget smart) som vores BMW er for at jeg ville nævne noget som detaljer på en sko, men det skyldes nok manglende interesse hos begge parter.

Men BMW er og bliver en fantastisk bil at eje og køre og så kan man ikke tanke ved siden af en anden BMW ejer uden at man har snakket lidt om vores fantastiske biler.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 13 år, 6 måneder siden af kenn.

Sv: Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005 13 år, 5 måneder siden #1036

  • sbr
  • IKKE ONLINE
  • Senior Boarder
  • Indlæg: 76
  • Karma: 1
Altid go læsning, du beskriver det vi andre tænker Tak..

/S

Sv: Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005 13 år, 4 måneder siden #1080

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Tak S.

Efter en lang tur i bilen.

Nu har jeg så været på langfart i min BMW E61 og jeg må sige at den bare bringer køreglæde og en ejer fornemmelse som bringer om munden. Først en tur til Tyskland hvor der dog er meget vejarbejde og en hastighed på 100Kmt. Og ja du læste rigtigt 100Kmt.

Så der skulle kører rimeligt langt ned i Tyskland for at lukke op for motoren så den kunne blive blæst ud. Jeg nåede på et tidspunkt op på 235 Km i timen og det gik stærkt, men pludselig kom der en masse støj fra højre side på bagsædet om at nu var det vist stærkt nok og BLA BLA BLA og så lidt mere BLA og så var der vejarbejde igen og 80 Km. Og så kom der heldigvis ro på støjen fra bagsædet igen.

Efter et par dage i Tyskland hvor bilen flere gange blev luftet ud kunne man sagnes mærke forskel på at der var kommet meget mere optræk i bilen og den er mere frisk end da jeg startede på min ferie. Har lige været en tur på Skagen og der var det også en fornøjelse at mærke det spark det giver når man skal lave en overhaling, men selvfølgelig kørte man ikke for hurtigt eller rettere skrevet ikke ret længe af gangen men man skal være om sig for træder man til den og man kører 110 går der et split sekund så kører man 170 og så kan det blive en dyr og kedelig affære at glemme at tænke sig om.

Men det er og bliver en fantastisk langturs bil sådan en BMW 535D for med det rette udstyr er det umuligt ikke at sidde med et om munden. Ikke mindst når man skal lave en overhaling.
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 13 år, 4 måneder siden af kenn.

Sv: Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005 13 år, 4 måneder siden #1081

  • sbr
  • IKKE ONLINE
  • Senior Boarder
  • Indlæg: 76
  • Karma: 1
Fedt at høre du/I har hygget jer på ferien med bimmeren BLA BLA rofl

Vi ses

/S

Sv: Køb og bedømmelse af BMW 535D Årgang. 2005 12 år, 10 måneder siden #1764

  • kenn
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Indlæg: 2138
  • Karma: 34
Nu har jeg haft min BMW E61 i over 1 ½ år og kan stadigvæk glæde mig over at det er så flot og gemmeført en bil. Selv min søde kone kan sidde helt stille og bare nyde at køre med i den. Det skete i dag da vi var ude at køre og efter 5 km. siger jeg, du siger ikke noget.

Nej jeg sidder bare og nyder at køre i bilen.

Da vi kommer ind på en parkeringsplads, kan man se lygternes runde ringe i butiksvinduet fra forlygterene, og jeg prøver at sige, den er godt nok flot, men bliver afbrudt da min kone siger nej den er sprød.

BMW_TRAILER_I_SPEJL.1Medium.JPG


I forbindelse med at jeg flyttede firmaet fra Glostrup til Hvidovre, kørte jeg med stor lukket trailer på bilen, og udover smilet når man trykkede på knappen og det fuld elektriske anhængertræk smukt og elegant tittede frem og satte sig klar til at blive brugt. Så er det en fantastisk trækker til påhængsvogn og havde vi stadigvæk campingvogn, ville det være den ultimative trækhest.

Bilen koster som bekendt (lidt) at have, da forsikring og vægtafgift ikke er billigt, men svarer til et par tusinde kroner om måneden.

Men jeg vil hellere have min BMW E61 end en dyr sommerferie eller som så meget andet. Som jeg selvfølgelig er nød til at sige nej til.

Skal have lavet olieskift på gearkassen, og nogle andre serviceting på bilen, og har også måtte skifte ledningsnet i bagklappen, men fortæl mig hvor mange andre bilejere, der efter at have haft sin bil i 1 ½ år stadigvæk sidder og glæder sig over at valget faldt på den BMW man kører i og ikke så meget andet.

BMW har ret, når de i deres reklamer skriver at BMW er et spørgsmål om følelser, for jeg har aldrig haft så velkørende en bil som denne BMW E61 og nyder hvergang jeg kikker på den og ikke mindst mine køreture i bilen.

Afslutningsvis er det heller ikke ringe, at konen bare holder mund under køreturen og bare nyder bilen. så har far her et frirum
En fejl er først en fejl anden gang den begås
BMW i3 Rex samt BMW i3 BEV
Sidste redigering: 12 år, 10 måneder siden af kenn.
  • Side:
  • 1
Tid til at oprette siden: 0.87 sekunder