Hej Igen.
Jeg bliver nød til at fortælle en historie som jeg oplevede forleden dag. Der ringer en kunde og spørger på et håndfri til sin bil. Det er ikke en BMW men samtalen varer vel 10 minutter og jeg beder ham sende mig en mail. Som noget af det første fortalte jeg ham en pris som han skulle forvente det ville koste. Han sender mig en mail og slutter af med at skrive. Jeg bliver ikke fornærmet hvis prisen er billigere end oplyst i telefonen.
I den mail der er sendt efterfølgende skal der også bruges en holder og afmonteres et gammelt Bluetooth system. Dette skal gøres komplet da det er et helt andet system der skal monteres i bilen.
Jeg vælger at skrive til ham at jeg takker for hans mail, men kan se at der ikke er nogen ide i at jeg brugere mere tid på dette, da han mener at prisen oplyst i telefoner er mere end han vil ofre på sagen. Det også set i lyset af at der nu skal bruges flere dele og deraf selvfølgelig tid og ikke mindst flere penge på løsningen. Så jeg ønsker ham held og lykke med projektet.
Dagen efter modtager jeg et svar på min mail besvarelse, der starter han med at fortælle mig at det ville have været fint hvis jeg havde sendt ham et svar med de fordele der ville være ved at vælge den løsning, som jeg mente det krævede. Og det var fint at kalde en skovl for en skovl men det var lige skarpt nok svaret ham.
Jeg modtager omkring 65 mails om ugen, der kræver at der bliver undersøgt en del ting og lad os bare sige at det tager 15 timer om ugen at svare på. Skulle jeg så begynde at bruge tid på at beskrive hvilke fordele man kunne få hvis man ville bruge de penge som en rigtig løsning koster.
I min optik er det slet ikke en kunde der ønsker en løsning der er perfekt, men mere noget med at det skal være billigt. Det er han i sin gode ret til at forlange, men jeg er så sandelig også i min gode ret til at sige at det vil jeg ikke bruge mere tid på.
Det er fuldstændig det samme vi oplever her, nemlig at man forventer at alle andre bare bruger deres tid på af finde svar og løsninger der bringer dem videre, for så er deres problem jo løst. Men er det nu i grunden også det, for næste gang man står med et problem, får man så nogen til at hjælpe med et svar?
Jeg tror at jeg siger nej tak til 60% af de forespørgsler jeg får om ugen, for en af de ting der er vigtige end at tjene lidt penge og bruge en masse tid på en dårlig løsning er at man slipper for at kunden kommer rendende tilbage fordi det der er monteret ganske enkelt er noget skrammel.
Det samme er gældende for de svar man får andre til at bruge tid på at besvare og undersøge. De bliver også til rene formodninger i stedet for at man bare ved at melde tilbage med løsningen på problemet. og et simpelt tak for hjælpen.Får andre bruger til at undersøge det eller bruge deres viden ganske gratis.
Men måske er det med at tænke på andre og deres tid bare noget der kommer med alderen, Men det giver en god nattesøvn i det mindste.