LN2VIOLN2 skrev:
At købe brugt bil idag, kræver at man også selv sætter sig utrolig meget ind i tingene selv.
Hvad har modellen af faldgrupper, og får dem testet. Gerne på et værksted, som man selv har tillid til.
Næste gang, vil jeg købe noget der er nyere - for jeg er desværre for pernippen med tingene til at kunne købe brugt. Folk passer simpelthen bare ikke godt nok på bilerne i forhold til min standard, og det har kostet frustrationer og mange penge.
Nu har er jeg heldigvis fået rettet op på mange tidligere begået fejl - men andre havde nok givet op tidligere.
Her må jeg give dig delvis ret.
Kun delvis fordi jeg vil tro at 90 % af de BMW ejere som jeg ser på værkstedet har en meget høj moral og ikke mindst nænsomhed overfor deres BMW. Jeg var engang tilsluttet et forum hvor det mest gik på hvor billigt man kunne lave og holde sin BMW kørende. Og der skuede man ikke til om de dele man satte på bilen var uoriginale, bare de var billige.
Det var selvsagt et sted hvor jeg hurtig blev frustreret og fik fornemmelsen af at jeg måtte da stamme fra en anden planet. For det at have en BMW der har nogle år på bagen, men stadigvæk står som en ny og ikke mindst velpasset bil. det er da det der for mig giver en fornemmele for Value for Money. Og nej jeg køber ikke andre viskerblade til min BMW end dem der står BMW på æsken på. Selvom det skulle være de samme. For de er ikke originale og bliver det for den sags skyld aldrig. Det uanset hvor meget man forsøger at tegne og fortælle det modsatte.
Der hvor jeg nemt kan følge dig i at det er svært at købe brugt, er der hvor man får en BMW som den tidligere ejer bare har haft som en bil og ikke som en interesse BMW. Der er det op af bakke for der er den bare blevet kørt uden tanke for om man ikke lige skulle tjekke det eller det. Og den liste som tante Erna ridsede med sin sko, om ikke lige den skulle skiftes.
En af de ting som kan undre mig er de BMW ejere som har tænkt på at sælge deres BMW og ringer for at høre prisen på en given reparation. Inden de er færdige med at fortælle hvad de ønsker, slutter de af med Det skal bare laves nødtørftigt for jeg skal sælge bilen alligevel.. ok så kan den stakkel du fortæller at alt virker som det skal og bilen er passet og plejet, få fornøjelsen af at det ikke holder, men at du fik det billigt.?
Det svarer til at gå i banken og bede om et lån og så være ligeglad med renten, for man har ikke tænkt sig at betale det tilbage alligevel.
Jeg tror det er et spørgsmål om moral og holdninger til livet, for køber man en brugt BMW som er blevet passet med service og ellers bare er velholdt, så er det en rigtig god start. Men en bil hvor ejerne selv har ligget og rodet med tingene, og de kun har haft for tanke at det skulle være billigt.
Der har du fuldstændig ret i din anskuelse.