-
kenn
-
- IKKE ONLINE
-
Administrator
-
- Indlæg: 2138
-
Karma: 34
-
|
Er din bil også en bakterie transport?
Din bil har lige været til service inden ferieturen. Alligevel lugter den fælt, når du tænder for klimaanlægget. Det skyldes bakterier, der hygger sig i midten af instrumentbordet nemlig i bilens køleanlæg.
Øjnene løber i vand, det klør i næsen, og sekunder senere begynder du at nyse. Hvis det er situationen få øjeblikke efter, at du har startet bilens aircondition for at få lidt sval luft i sommervarmen, eller fjernet dug om vinteren, ja så er det tid til at få desinficeret det, der i fagsproget hedder fordamperen i din bils aircondition. Fordamperen er nemlig fuld af bakterier.
Et andet tegn på, at fordamperen skal renses er, hvis klimaanlægget trods regelmæssig service begynder at lugte muggent og råddent. Lidt som en gammel kælder der mangler udluftning. Årsagen til lugten er, at fordamperens fine lameller giver svampesporer, bakterier, pollen og andre mikroorganisme optimale vækstbetingelser, idet fordamperen sidder gemt væk under bilens instrumentpanel i komplet mørke og varme.
- Hvis fordamperen er meget angrebet af bakterier, kan man direkte opleve allergiske reaktioner i det øjeblik, man har tændt for anlægget og bakterierne spredes ud i hele kabinen via luftdyserne. Lidt populært kan man sige, at hvis et klimaanlæg lugter, ja så er det levende. Inden det begynder at lugte grimt, bør man have fået det renset. Holder man sit klimaanlæg serviceret en gang årligt har man minimeret og fjernet muligheden for at der kan komme bakterier ud i kabinen.
Hvis fordamperen er meget beskidt, er der ingen vej uden om en professionel rengøring. Det kan ske på flere måder og det nyeste er, at fordamperen via en speciel rensevæske og ultralyd renses, som var det tænderne ved et tandlægebesøg. Efter rensning er der en antibakteriel belægning. Behandlingen holder cirka et år afhængig af, hvor meget bilen kører og luftforureningen.
Mobilteknik anbefaler, at fordamperen serviceres mindst en gang om året. Ved samme lejlighed er det en god idé at efterse pollenfilteret og eventuel skifte det. Grundlæggende skal bilens aircondition serviceres hvert får, idet systemet hele tiden mister lidt kølemiddel, svarende til ti procent om året gennem slanger og samlinger. Derudover fungerer kølemidlet, som cirkulerer i anlægget, som transportør for den olie, som også befinder sig i systemet, og som smører hjertet i evnen til at køle, nemlig kompressoren.
I disse tider hvor man går meget op om folk ryger i offentlige forsamlinger, burde man måske også tænke lidt over hvad man selv byder folk, når de sætter sig ind i ens bil. For hvornår har dit klimaanlæg fået en desinficering? Med røg giver man folk en chance for at vende hovedet. Det er ikke muligt med usynlige bakterier og sporer der i en lind strøm blæses ud af bilens klimanlæg. Lige direkte i dine egne og passagers lunger.
Her kan du så se hvordan vi bekæmper bakterier i forbindelse med et klimaservice.
www.mobilteknik.dk/forum/24-montering-af...imaanlaeg-indvendigt
|