Køb af brugt BMW.
I dag havde jeg så en ny BMW E61 ejer på værkstedet som netop havde købt en BMW E61 fra 9 måned 2004. Han havde haft en mekaniker med ud at kikke på bilen inden han købte den. Sælger havde vist ham hvordan soltaget virkede, dog ved kun at køre det første glas frem og tilbage. Ledningerne i bagklappen havde han fortalt at de var blevet repareret. Det lå der en faktura på i handskerummet.
Desværre var det kun en kontant kunde faktura og der stod ikke bilens data på. Ej heller navnet på kunden. Så bliver det svært at komme tilbage når de reparerede ledningsnet skulle give problemer.
Nu stod han på værkstedet fordi bilen kom med en gearkasse fejl. Den kom som ryk i skiftet imellem 4 og 5 gear. Der kom en fejl op med det røde tandhjul. Samtidigt havde bilen svært ved at accelerere. Når bilen blev slukket og startet igen med det samme var fejlen væk.
Der kom tester på bilen og desværre havde man tidligere slettet alle fejl. Det vil sige at man havde fjernet muligheden for at man kunne gøre indsigelser overfor sælger. Det til trods for at det var en handel der var sket imellem private. Det fjerner ikke alt garanti men man skal kunne dokumentere at en given fejl havde været der på købstidspunktet.
Soltaget kørte ikke optimalt så det skulle vi have kaliberet så det kørte rigtigt. Det kørte beklædningen tilbage og så gik det i fejl. Det bagerste glas sad løst så man havde været klar over at der skulle skiftes en soltagsramme. Ledningerne i bagklappen var simpelt repareret, så de skal udskifte komplet.
Det er nogle forholdsvise dyre reparationer. Desværre havde kunden ikke taget i ed at der findes sælgere der opfører sig sådan. Det er forståligt at man må være klar over at der måtte være eller komme noget der skulle repareres. Men slet ikke i den målestok som det viste sig nu.
Så derfor inden du køber en brugt BMW så få den testes af en kyndig person der ved hvad man skal kikke efter. De penge er givet rigtig mange gange tilbage, såfremt man er så uheldig som den kunde der stod på værkstedet i dag.
Så HUSK nu at få din kommende BMW tjekket og gået rigtig igennem INDEN du overfører pengene for bilen. Det er simpelthen for ærgerligt at starte med at købe en andens problemer. Så er det langt smartere at kende de fejl eller problemer der er med bilen. Så er der sparet mange ærgrelser.