Må jeg kopiere en cd for at lytte til den på min mp3-afspiller?
Ja, du må godt tage en digital kopi af din cd for at kunne lytte til den på din mp3-afspiller, såfremt kopieringen sker til personlig brug for dig eller din husstand. Måske er det nødvendigt at tage en kopi for at kunne lytte til musikken på din mp3-afspiller, men det er ikke tilladt at bryde en kopispærring for at tage en sådan kopi. Hvis en kopispærring ikke beskytter mod analog kopiering (”det analoge hul”), må du godt tage en analog kopi af cd’en for herefter at kopiere denne kopi over på din mp3-afspiller.